Undersøgelse af det sorte marked for online spil i Danmark - Del II

København, maj 2015

I marts 2015 offentliggjorde DOGA resultaterne af en undersøgelse vedrørende størrelsen af det sorte marked for online spil i Danmark. 

Den anden del af undersøgelsen om det sorte marked blev færdiggjort i maj 2015. Undersøgelsen drejer sig om antallet af online spiludbyder på det danske marked. Formålet med denne undersøgelse er at opnå et overblik over størrelsen og værdien af udbydere uden dansk licens.

MyResearch gennemførte på vegne af DOGA undersøgelsen mellem d. 22 april 2015 og d. 08 maj 2015. Der blev foretaget 4.131 online interviews blandt personer 18-65 år bosiddende i Danmark (udgør 3,5 mio. personer). Heraf spillede 1.005 online sportsvæddemål, poker eller online casino.

Resultaterne af undersøgelsen kan opsummeres således:

  21% af den danske befolkning blandt personer 18-65 år spiller online sportsvæddemål, 8 % spiller poker og 8 % spiller onlinekasino

   6% har spillet online sportsvæddemål hos udbydere uden dansk licens, 27 % har spillet online poker hos udbydere uden dansk licens og 23 % har spillet onlinekasino hos udbydere uden dansk licens.

    14 % af onlinespillerne har spillet kasino eller poker hos udbydere uden dansk licen

   13% af det samlede månedlige spillebeløb anvendes hos udbydere uden dansk licens. 10% bliver brugt på sportsvæddemål, 17 % på onlinekasino og 19 % på onlinepoker.

  Kvinder, yngre samt personer med høje månedlige spillebeløb spiller i højere grad hos udbydere uden dansk licens.

   Det månedlige forbrug hos spillere, der spiller via udbydere uden dansk licens, er 5 gange højere.

Se hele undersøgelsen her

Morten Rønde, direktør for DOGA, udtaler om resultaterne i undersøgelsen:

”Undersøgelsen understøtter konklusionen af den forrige undersøgelse, nemlig at det sorte marked i Danmark er en realitet. Antallet af dansker, der spiller hos "sorte" udbydere er lille, men de spillere, som spiller hos de sorte udbydere, spiller for store pengebeløb.

Den nye undersøgelse var den sidste brik i puslespillet. Det fremgår af undersøgelsen, at det sorte marked ikke kun er tilstede for så vidt angår online sportsvæddemål men også for onlinekasino.

Det kan ikke understreges nok at denne problemstilling må tages seriøst. Vi bliver nødt til at se meget nøje på, hvorfor der stadig er så mange danske spillere, der gør brug af spilleudbyderne på det sorte marked, og hvad der kan gøres for at opmuntre spillerne til udelukkende at spille hos de autoriserede spilleudbydere.

I min optik burde myndighederne overveje at give udbyderene tilladelse til at levere et produkt med bredere rækkevide  – f.eks. online bingo og andre online talspil – for at kunne sikre sig, at danske spillere ikke gør brug af disse spil hos spilleudbydere på det sorte marked. Derudover vil en forbedring af forbrugernes digitale oplevelse, f.eks. ved konto login, fremme de danske spilleudbyderes chancer for at kunne effektivt konkurrere om forbrugerenes efterspørgsel i den globale digitale verden.

Spillemyndigheden kunne muligvis overveje at sørge for yderligere information til forbrugerne om, hvem de autoriserede spilleudbydere er i Danmark. Vi ved fra en undersøgelse fra begyndelsen af året, at halvdelen af de personer, som spiller hos udbydere på det sorte marked, er uvidende om at de spiller hos spiludbydere uden spillelicens.